 |
|
|
 |
|
En af de mere spektakulære religiøse fester der hvert år tiltrækker mange turister fra fjern og nær, er slangeprocessionen i påsken i bjerglandsbyen Cocullo. På selve festdagen, som kaldes San Domenicos dag, bæres hans statue rundt i byen, omviklet med slanger. Festen har sandsynligvis før-kristne rødder idet oldtidens marsere (folk fra Marsica eller Fucino-området som det også hedder) er kendt for at være slangetæmmere der tilbeder den marsiske slange-gudinde Angitia.
Historien bag festen er en gammel helgenlegende og er kendt som ”Miraklet i Cocullo”. Den handler om en vis munk, kaldet San Domenico, og foregår omkring år 1000: På denne tid er det hårde tider for Marsi-dalen efter næppe at have været influeret af begivenheder i resten af Italien i de foregående 1000 år på grund af isolationen. Folk er daglejere, der tjener på de store klostre og godser, der er spredt ud over hele området, eller de tjener som livegne, fiskere i Fucino-søen, jægere af vildtbytte i bjergene eller skovarbejdere og soldater i tjeneste hos fyrsterne.
Men så passerer en benediktinermunk en dag sydfra over Sagittario-floden. Han hedder Domenico af Foligno og er kendt for sin store hellighed. Men beboerne i den borg, han først kommer til, retter en alvorlig mistanke mod munken for at være falsk og ond, hvorefter de jager ham ud af byen og forfølger ham op på det lokale bjergs tinde for at dræbe ham. Domenico undslipper forfølgelserne, og mirakuløst nok dukker der en stor vild bjørn op og stiller sig imellem forfølgerne og den forfulgte og jager de første på flugt. Domenico slipper væk og ankommer til en landsby, Anversa degli Abruzzo. Her møder han en bonde der er ved at så bønner, og beder ham fortælle sine forfølgere hvad der er sket mens han er ved at så sine bønner. Efter at have overvundet bjørneforhindringen, genoptager forfølgerne jagten og møder ligeledes bonden og spørger ham om han har set en munk, og så fortæller bonden at hans bønner allerede er sprunget i blomst og er modnede. Og forfølgerne kommer i tanker om forudsigelser de har fået for flere måneder siden om en person der skal passere, og de giver endelig op
.
På sin videre vej mod Cocullo sker der flere gode mirakler for de folk der hjælper ham, mens de der ikke vil hjælpe, ikke straffes, men bliver sat å plads. Han ankommer til Cocullo, som ligger i et område fyldt med vilde dyr, giftige slanger og gale hunde eller en vild ulv. Domenico vil imidlertid videre, men befolkningen får overtalt ham til at efterlade noget af sig selv eller noget han ejer, for at beskytte dem mod de vilde dyr. Domenico stikker fingeren ind i munden og tager en kindtand ud og giver dem den, og løfter derefter en af muldyrets ben og tager hesteskoen af. Disse to genstande opbevarer befolkningen derefter i kirken som hellige relikvier. Ifølge andre historier om San Domenico og Cocullo tæmmede oguskadeliggjorde han slangerne med sin fløjte og formildede ulven. Selv om der ikke optræder mange slanger i denne helgenlegende, regnes den alligevel for at være baggrunden for processionen med slangerne og helgenstatuen af den hellige Domenico.
|
|
|