Et kraftigt jordskælv ramte natten til d. 6. april

byen L´Aquilas  og omegn i det centrale Italien. Det gav alvorlige ødelæggelser i L´Aquilas historiske centrum og også i udkanten af byen. Mindre byer som Paganica og Onne blev helt ødelagte og mange af byernes indbyggere døde under deres sammenfaldne boliger - der omkom i alt ca. 300 mennesker under katastrofen. Over 1000 mennesker blev såret og mere end 40.000 indbyggere har enten mistet deres hjem, eller deres hjem blev erklæret for skadet til beboelse.Allerede fire timer efter jordskælvet stod Røde Kors-teltene og læger klar på stadion i L´Aquila. I teltbyen var over 2.000 mennesker stuvet sammen i 230 telte.

Mange ønskede ikke at forlade deres skadede boliger - også af angst for de såkaldte "sjakaler", der var rejst til området for at stjæle fra de sammenstyrtede eller beskadigede boliger.

700 politifolk bevogtede de ødelagte huse og arresterede også lidt for smarte "forretningsfolk" som dem, der kom kørende fra Norditalien og ville sælge kød for 60 euro kiloet til de jordskælvsramte .  

Den 30. marts havde der været et skælv på 4 grader på richterskalaen og det fik borgmesteren til - forgæves - at reagere. Den 1. april sendte borgmesteren i L´Aquila et telegram til regeringen om at erklære området i alarmtilstand - en henvendelse, der ikke fik noget svar... Telegrammet blev fundet i ruinerne af en offentlig bygning i L´Aquila lørdag den 18. april.

Fra det første ødelæggende jordskælv kl. 3.32 på 5,8 grader på Richter skalaen natten til mandag den 6. april og flere dage frem, var der rystelser i det ramte område.

Eksperterne havde indtil den 9. april talt over 800 mindre rystelser, hvoraf enkelte rystelser var på over 5 grader på Richter skalaen. Rystelserne kunne mærkes i Rom og på østkysten – i Collecorvino ca. 50 km fraL´Aquilas .

Italien har på papiret ellers verdens bedste regler for at sikre nybyggeri mod jordskælv. Allerede i 1974 blev den første lov om jordskælvs-sikring vedtaget. Efter et jordskælv i Molise i 2002, hvor en moderne skole styrtede sammen og 26 børn og deres lærerinde omkom, blev reglerne taget op til revision, og i 2005 var en ny udgave af reglerne, der også tog hensyn til moderne byggeteknikker og nyeste viden, udarbejdet.

Men den nye lov er to gange blevet udsat af Prodis regering mellem 2006 og 2008, og senest blev den i 2008 udskudt en tredje gang af den nuværende Berlusconi-regering. Loven forventes nu at træde i kraft i juni 2010. I mellemtiden har det italienske Civilforsvar - Protezione Civile - fået 1 milliard kroner til at undersøge, hvilke offentlige bygninger, der har brug for jordskælvs-sikring. De har nået at analysere færre end ti procent af de udsatte bygninger - og tallene er i øvrigt hemmelige for ikke at skabe frygt i befolkningen.

På papiret er L´Aquilas hospital bygget efter de tidligere regler om jordskælvssikring, men ingen har åbenbart kontrolleret om sikringen også i virkeligheden var udført i byggeriet. Også politistationerne, retsbygningen og et nybygget hus med studenterboliger i L´Aquila er blandt de sammenstyrtede eller hårdt beskadigede bygninger.

Disse tre bygninger, der spiller en central rolle i ethvert katastrofeberedskab er nærmest totalskadede i dag - og det medførte så i øvrigt også, at redningsarbejdet blev både forsinket, besværliggjort og mindre effektivt end det kunne have været.

- Vi vidste ingenting, vi har aldrig været opmærksomme på det aspekt, vi har været uvidende, udtaler Nicola Jovenitti, byrådsmedlem i L´Aqiula, og husker til avisen La Repubblica lige at tilføje, at han ikke havde sygehusbyggeri som sit politiske område. At L´Aquila ligger i et højrisiko-område kan dog næppe have forbigået nogle i regionen - heller ikke byrådsmedlemmerne - for byen er faktisk flere gange igennem historien blevet totalt ødelagt af jordskælv.

Flere taler om, at offentlige byggerier i Italien er så dårlige, fordi myndighederne er tvunget til at acceptere de billigste tilbud, når der afholdes licitationer. Det betyder, at der for eksempel anvendes dårlig cement, at der er færre armeringer og ingen brug af "elastisk" stål, og i sidste ende at bygningerne falder nemmere sammen, når der er et jordskælv.

Foreløbig er undersøgelsesdommerne i L´Aquila - i et provisorisk domhus - i gang med at indsamle bevismateriale fra ruinerne af blandt andet byens hospital. Men om nogle nogensinde kommer til at stå til ansvar det er tvivlsomt og desværre meget italienske spørgsmål...

I Via Campo di Fossa nummer 6 i L´Aquila boede 75 mennesker i et 6 etagers hus med 24 lejligheder. Huset brast sammen som et korthus og 26 døde i murbrokkerne. Cementen smuldrede, og armeringerne var rustne - eksperterne mener, det er et klart tegn på at der er brugt havsand, der indeholder salt og andre mineraler og dermed "ætser" metalarmeringerne. Husets bærende søjler målte også 30 gange 60 cm i stedet for de lovbefalede 80 gange 80 cm. Det identiske nabohus - bygget af en anden entreprenør - klarede jordskælvet nærmest intakt.

I byen er alle monumenter og historiske bygninger enten ødelagte eller beskadigede.
Berlusconi har foreslået, at hver eneste provins i Italien "adopterer" et monument, en kirke eller en bygning og sender deres eksperter ned til rekonstruktion og genopbygning.
I en telefonsamtale med den italienske premierminister har USA’s præsident Obama også lovet amerikansk hjælp til at bevare kulturarven.

De jordiske rester af Pave Celestino den 5. havde deres plads i kirken Santa Maria di Collemaggio i L´Aquila, hvis tårn ikke holdt til jordskælvet.  Tryk på ”Se de sørgelige rester af Santa Maria di Collemaggio og pave Celestino”.                 

Celestino var pave nummer 192. Han blev kronet til pave i Santa Maria de Collemaggio den 29. august 1294. Han blev kendt for at lave den første slags "jubelår", hvor alle folks synder blev tilgivet. Celestino er også kendt for at være den eneste pave, der har abdiceret fra Sankt Peters trone - det skete efter ganske få måneder som pave den 13. december 1294.                          

Her snart et år efter katastrofen er der fortsat nogen som bor i telte, L'Aquila er  stadig lukket af og byerne omkring venter på genopbygning. Alle disponible håndværkere deltager i genopbygningen og det går fremad - men langsomt.