Fattigdommen i Abruzzo og Syditalien har flere årsager. Selvfølgelig har landskabet noget at sige, for bjerge er ikke så frodige som lavland, og de mange kolera-epidemier har ikke gjort det bedre, men det forklarer ikke alt. I Syditalien havde godsejere siden oldtiden ejet det meste af jorden og dannet såkaldte latifundier – storgodsdrifts landbrug baseret på slavearbejde. Bønderne der arbejdede på hans marker brugte primitive metoder og levede i store landsbyer langt fra markerne. I Norditalien var bønderne derimod typisk fæstebønder med andel i egen produktion. 

Selv efter Italiens samling, Il Risorgimento, i 1860’erne, holdt man de midt- og syditalienske bønder fast i afhængighed af godserne, idet den jord, kirken blev tvunget til at afgive, ikke blev givet til bønderne, som de ellers var blevet lovet, men blev opkøbt af højest bydende, hvilket ofte var advokater og andre rige fra byerne. Det var grunden til at briganti-væsnet vokser kraftigt frem igen mellem 1860 og 1865, den gang som en socialpolitisk protestbevægelse, og det nye regime brugte mange kræfter på at undertrykke de vrede og utilfredse bønder i syd.

Skoler og skolegang i Syditalien var før 1900 nærmest ikke-eksisterende. Overklassen ønskede ikke at den almindelige bonde lærte at læse og skrive, for så risikerede man at miste en god og billig arbejdskraft. Så sent som i 1859 var der kun 66.000 skoleelever i hele Syditalien, og kun i hver tredje kommune havde man skole og skolegang for de yngste klasser. 78 % af den samlede italienske befolkning var analfabeter i 1861, da landet samles, men tallet var højere i Syditalien og lavere i Norditalien der havde været styret fra Østrig. Det spansk-styrede Syditalien havde været forsømt på alle områder siden Frankrig og Spanien med pavens velsignelse delte Italien i 1503. 

Endnu i 1910-12 var der hele 70 % analfabeter i Abruzzo, mens gennemsnittet for hele landet lå på ca. 50 %. Kun i de tre sydligste regioner, Sicilien, Basilicata og Calabrien stod det værre til. Analfabetismen i syd var også på dette tidspunkt direkte proportionalt med antallet af skoler. Den region der havde det laveste antal analfabeter, Piemonte i Norditalien, havde også det højeste antal skoler pr. indbyggere, 2,64 pr. 1000 indbyggere, mens man i Abruzzo kun havde 1,70 pr. 1000 indbyggere.