Blog: Collecorvino.dk

Tekst

Det er lørdag formiddag og smuk vintervejr med hård frost og blå himmel. Jeg sidder og tænker på hvordan jeg mon skal lykkes med at lære det italienske sprog. Som mine venner ved, er det en af mine meget store udfordringer.

Det har ikke været muligt i efteråret at finde et kursus på mit niveau – i nærområdet (lavt niveau men dog ikke på begynderniveau – det nægter jeg at tage for 4 gang), og som kan forenes med at have et arbejdsliv. På den anden side er det måske bare et spørgsmål om vilje og prioritering Cool

 

Nå, men jeg sidder altså her i en varme stue en flot vinterdag og surfer på nettet efter italienskkurser og efterhånden har jeg bevæget mig geografisk til København og Studieskole – og her er ingen undskyldning, der er flere kurser at vælge imellem. Jeg kan godt se at det vist bare er med at komme i gang.

 

For at gøre en lang historien kort, så havnede jeg på et tidspunkt på YouTube med videosekvenser om italienskundervisning. Hvis der er nogen som vil øve sig kan I bruge linket her: http://www.youtube.com/watch?v=_FwpMyTDq-o&feature=player_detailpage&list=UL_FwpMyTDq-o

 

Jeg synes særlig at videoen ”Apelle figlio di Apollo” er sjov. For at forstå og kunne følge med i undervisningen, kan man klikke på ”CC-knappen” under billedet og vælge dansk undertekst og bagefter den italienske undertekst. Der er ca. 20 videoer.

 

Leo Todaro (tryk på det første o) har lavet videosekvenserne. Leo er fra Sicilien og kom til Danmark i 1997 hvor han siden har undervist i italiensk. Jeg fandt Leo og linket til YouTube på studieskolens hjemmeside.